Formål

Foreningens overordnede formål er at varetage medlemmernes interesser vedrørende drift og udvikling af medlemmernes opgaver og virksomhed på affaldsbortskaffelsesområdet, således som dette begreb til enhver tid defineres af foreningen.

 
Til opfyldelse af formålet kan foreningen blandt andet:
 
  1. indgå i, medvirke til eller formidle samarbejde vedrørende ordninger, systemer, anlæg og opgaver i øvrigt af fælles interesse for og blandt medlemmerne,
  2. indgå i, medvirke til eller formidle samarbejde og anden form for kontakt med eksterne deltagere, såvel af offentlig som af privat karakter, der beskæftiger sig med samme eller beslægtede opgaveområder,
  3. varetage medlemmernes fællesinteresser i forhold til offentlige myndigheder, inter­esseorganisationer eller andre, såsom ministerier, styrelser eller andre dele af centralforvalt­ningen, tilsynsmyndigheder, offentligretlige nævn og udvalg, Kommunernes Landsforening,
  4. optræde som sagkyndigt organ, høringsorgan eller andet på affaldsbortskaffelsesområdet såvel i relation til opgaver eller emner rejst på eget initiativ som rejst på eksternt initiativ,
  5. forestå formidling af viden, arbejdsresultater, konkrete eller generelle problemstillinger eller andet til såvel medlemmerne som til andre,
  6. udføre, forestå eller formidle serviceopgaver af teknisk, økonomisk, juridisk eller anden karakter.
© 2004
 
RenoSam
 
Vesterbrogade 24, 2 sal tv.
 
DK-1620 København V
 
Tlf: +45 46 75 66 61
 
Fax: +45 46 75 64 82
 
Mail: renosam@renosam.dk